Kirkebakkens politikker

Her kan du læse mere om Kirkebakkens politikker

Kirkebakkens politikker

  • Solpolitik

    Når solen skinner

    På Kirkebakken har vi valgt at lytte til Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelses
    anbefalinger om ophold i solen, brugen af beskyttelse samt hvordan vi bedst skærmer
    børnene mod solens farlige stråler.

    Vi vægter meget højt, at børnene er ude i den friske luft hver eneste dag, men ønsker i lige
    så høj grad at beskytte dem mod solens farlige stråler.
    Børnene skal være smurt med solcreme hjemmefra om morgenen, og vi smører dem,
    inden vi går ud igen efter frokost/eftermiddagsmad. Vi bruger svanemærket solcreme
    faktor 15.

    Skygge på legepladsen

    På børnehavens legeplads er der skygge under de solsejl, vi har ved sandkassen, og ved
    legehuset. Der er også skygge langs skuret og ved ”Købmandsbutikken”. Der ud over kan
    vi gå i Fritterhaven, hvor de mange buske og træer giver mulighed for leg i skyggen.

    Vuggestuens rytme

    I vuggestuen er rytmen, at børnene sover/ spiser eftermiddagsmad det meste af den
    farligste middagsstund kl. 12-15. Vuggestuens legeplads giver også mulighed for at finde
    skygge flere steder, da den er omkranset af flere høje træer.


    Hjælp os med at passe på dit barn:

    • Vi forventer, at dit barn er smurt med solcreme hjemme fra om morgenen
    • Vi forventer, at alle børn medbringer en solhat, helst bredskygget (med navn i).
    • Vi forventer, at dit barn er klædt på til at opholde sig ude en hel dag, f.eks. i let tøj,der går til mindst knæ og albuer
  • Handleplan for overgreb Kirkebakken

    Forebyggelse og håndtering af overgreb på børn

    Vejle Kommune har udarbejdet en handleplan, der henvender sig til alle ansatte, der beskæftiger sig med børn og unge. Ønsket er, at alle skal kende deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndtereingen af mistanke om overgreb mod børn eller unge i alderen 0-18 år.

    Som ansat skal vi reagere på synlige tegn på fysisk vold, men også på et barns udtalelser om over-greb. Vejle Kommune har nul tolerance ved fysisk overgreb mod et barn, og der ligger helt klare procedurer, hvor der handles på enhver mistanke. Institutionen skal lave en underretning, som Familieafdelingen herefter håndterer. Det samme gør sig gældende ved mistanke om seksuelle overgreb.

    På Kirkebakken har vi lavet nogle retningslinjer, der både kan beskytte barnet, men også den ansatte mod anklager. Vi finder det vigtigt at fortælle forældrene om episoder, der kan virke mistænkelige uden at være det.

    I vores dagligdag arbejder vi med "åbne døre", hvilket bl.a. betyder, at vi hver især stiller vores pædagogiske praksis til skue og debat for kolleger, forældre og øvrige børn. Derfor har vi døren åben ved bleskift.

    Vi gør den fysiske kontakt så naturlig som mulig og er opmærksomme på, at barnets behov for tæt fysisk kontakt aftager med alderen. Vi er meget opmærksomme på, at vi omgås børnene som sekundære omsorgspersoner, f.eks. kysser vi ikke børnene og vil helst ikke kysses, og hvis så kun på kinden. Vi pådutter ikke børn knus og kram, da det kan opleves som overgreb. Derfor lærer vi også børnene vigtigheden af at kunne sige fra og tydeligt markerer sine grænser, både overfor voksne, men også over for andre børn.

    Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse.

    Som en del af barnets udvikling og i samspillet med sine relationer lærer barnet at forstå betydningen af de kropslige oplevelser og fornemmelser. Seksualitet og interessen for det må ikke være tabu eller give følelsen af at være forkert eller noget, barnet skal skamme sig over.

    De fleste børn har som en naturlig del af deres udvikling en periode, hvor de er ekstra interesseret i forskellen på drenge og piger. Vi kalder det "numseleg". Vi bruger ord som tissekone, tissemand og numse.

    Der er helt klare regler for disse lege:

    • Ingen må tvinge andre børn til at deltage
    • Børnene må gerne kigge på hinanden
    • Der må ikke røres ved hinandens kønsdele
    • Det er forbudt at putte noget op i numsen på hinanden

    Hvis vi oplever perioder, hvor disse lege eskalerer, begrænser vi dem, f. eks. ved at sige, at bare numser hører til på badeværelset. Hvis vi iagttager en adfærd hos børnene, der kan have seksuel karakter, skriver vi dem ned.

    Vi pådutter ikke børnene seksuelle og voksenrelaterede ord og begreber i forhold til deres adfærd og handlinger, f.eks. er en legekammerat af det modsatte køn en god ven og ikke en kæreste.

    Børnene skal have tøj på, og det betyder som minimum underbukser - også ved badning. Vi lærer børnene, at bare numser hører til på badeværelset og tager ikke fotos af uetisk karakter.

    Evalueret 09.05.2022

  • Hygiejnepolitik

    Formål med hygiejnepolitik

    Formålet med denne politik er at samle og tydeliggøre institutionens retningslinjer for personale, studerende, vikarer og forældre.

    Målet er at lære børnene gode vaner om hygiejne, bl.a. fordi vi ved, en god hygiejne begrænser smitte ved infektioner og derved nedsætter fraværet hos både børn og voksne.

    • Vi forventer, at alle forældre hjælper deres barn med at vaske hænder om morgenen, inden de går ind på stuen. Det nedsætter sygefraværet med over 30 %.
    • Børnene vasker hænder:
      - inden de går i køkkenet
      - inden de skal spise
      - når de kommer ind fra legepladsen
      - i forbindelse med toiletbesøg
      - når de ellers har beskidte fingre.
      Efter måltiderne vasker de enten hænder eller de tørrer fingre og mund i en fugtig klud.
    • De voksne vasker eller spritter hænder efter at have hjulpet et barn med at tørre næse, og ved toilethjælp/bleskift bruges der handsker.
    • Vi har berøringsfrie vandhaner langt de fleste steder og bruger kun engangsserviet-ter til at tørre hænder i.
    • Ved bleskift bruges der lejepapir, og puslebordene sprittes af efter bleskift med afføring. Til middag og igen når vi lukker, afvaskes puslepladerne med vand og sæbe.
    • Hver middag tørres der af på skærme, toiletter, stikkontakter, blespande og dørhåndtag.
    • I dagligdagen vasker vi bordene af inden og efter måltiderne, fejer efter måltiderne, og børnene spiser altid af tallerkner.
    • Vi forventer at forældrene sørger for at drikkedunken bliver vaskes dagligt, samt at den har tydelig navn på, så børnene kan finde den og kun drikker af deres egen.
    • iPads og mobiltelefoner aftørres en gang om dagen.
    • Vi har mekanisk udluftning på alle stuer.
    • Vi er opmærksomme på rengøringsstandarden og har et tæt samarbejde med rengøringsselskabet og kommunens kontrollanter.
    • I både vuggestuen og børnehaven vaskes legetøj efter fast turnus.
    • I tilfælde af perioder med megen smitsom sygdom/epidemier er vi grundige med at vaske legetøj og kontaktpunkter af en ekstra gang.
    • I vuggestuen vaskes sengetøj hver måned, og i børnehaven vaskes tæpper min. 4 gange om året.
    • Vi modtager ikke syge børn i institutionen af hensyn til smitte af de andre børn. Ligeledes kontakter vi forældre, hvis børnene bliver syge i løbet af dagen. Vi sætter opslag op om hvilke børnesygdomme, der florerer.
    • Af hensyn til smittefaren skyller vi ikke børnenes tøj op, hvis der er kommet afføring eller opkast på det.
    • Vi bruger ”ta-tøj” (tænger, gafler m.m) til at tage maden fra fadene.
    • Køkkenpersonalet bruger forklæder.
    • Vi bruger handsker til håndtering af vasketøj, og vaskemaskinerne gøres rene en gang om måneden.
    • Vi bruger helst ikke potter og anbefaler, at vuggestuebørnene lærer at sidde på de små toiletter i stedet.
    • Personalet skærper opmærksomheden på brug af neglelak og smykker.

     

  • Mad- og måltidspolitik

    Formålet med mad- og måltidspolitik

    Formålet med denne mad og måltidspolitik er at beskrive, hvordan vi på Kirkebakken

    • sikrer, at børnene får sund og varieret kost
    • sikrer, at børnene opnår viden om mad mm.
    • skaber gode rammer om måltidet
    • udvikler børnenes maddannelse

    Anbefalinger 

    Med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger om indhold og antal måltider, bliver der lavet en ugentlig madplan, der hænges op på hver stue og lægges på Aula. Henover ugen består måltiderne af både kolde og varme retter, og en dag om ugen serveres der grød.

    Økologiske produkter

    Vi serverer overvejende økologiske produkter, vi har det økologiske spisemærke i sølv, og vi bestræber os på generelt at købe gode råvarer. Vi passer godt på miljøet og har fokus på at bruge årstidens råvarer. Vi undgår så vidt muligt madspild og sorterer vores køkkenaffald efter kommunens forskrifter for affaldssortering.

    På Kirkebakken tager vi i vid udstrækning, inden for rammerne af Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefalinger, særhensyn til allergi, diæter, vegetarkost eller religiøse forskrifter. Og dette i et tæt samarbejde med forældrene.

    Nyeste viden

    Vores køkkenassistent holder sig ajour med den nyeste viden inden for ernæring og madkultur ved hjælp af kurser og samarbejde med sundhedsplejersken, kostkonsulenten og via netværk med andre køkkenassistenter. Køkkenpersonalet sørger for, at den hygiejniske standard i køkkenet er i orden. Vi foretager egenkontrol og modtager kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen (Smiley-ordningen).

    Køkkenet er en arbejdsplads, hvor der dagligt produceres mad til ca. 90-100 mennesker. Derfor deltager børnene ikke i fremstillingen af maden, bortset fra når der laves mad over bål, eller som en pædagogisk aktivitet.

    Sundhed, kost og ernæring

    Vi vil gerne lære børnene at have et naturligt forhold til sundhed, kost og ernæring. Vi ønsker at begrænse børnenes sukkerindtag i institutionen, uden at vi bliver fanatiske, og samtidig have fokus på sunde alternativer. Sukker anvendes i kosten som krydderi.
    Når traditionerne lægger op til det, vil vi dog stadig bage, spise et stykke chokolade, få en is m.m. (fastelavn, påske, jul, osv.) i et meget begrænset omfang.

    Motion

    Sundhed, motion og kost hænger tæt sammen. Derfor er vi opmærksomme på, at der dagligt er tilbud om at bruge kroppen, f.eks. i salen, på legepladsen eller i fritterhaven. Derudover har vi fokus på motion/motorik til vores ugentlige ”Morgengymnastik” og i vores hverdag generelt.

    Mad må ikke forbindes med noget negativt, og derfor vil det at ”smage” være et tilbud og en opfordring. De voksne er gode rollemodeller, der skaber stemning og motiverer. Vi forsøger at gøre det at smage til en fælles oplevelse i mindre grupper af børn og tager en dialog om farve, smag og duft. Det er alt sammen med til at skabe en naturlig nysgerrighed samt pirre børnenes madglæde. Men børn er mere eller mindre madmodige, hvilket vi respekterer.

    Smag på en farve

    Vi har en årlig aktivitet, vi kalder ”Smag på en farve”, hvor hver gruppe er med ude at handle ind og købe frugt og grønt i en bestemt farve. De hjælper også med at skære varerne ud til smagsprøver. Bagefter samles alle børnehavebørn og de store vuggestuebørn (de små smager på stuen) i salen, hvor vi i mindre grupper taler, dufter, føler og smager på alle ”farverne”. Aktiviteten styrker både fællesskab, madglæde, madmod og maddannelse.

    Plantekasser

    På børnehavens legeplads har vi plantekasser. Her dyrker vi blomster og krydderurter, som bruges til at pynte med på pålægsfadene. Vi dyrker også varierende typer grøntsager, der viser børnene vejen fra jord til bord.

    En anden god metode til at få barnet til at rykke sine grænser i forhold til mad kan være at give barnet rum til selv at lægge alle de forskellige mad-”typer” op på tallerkenen eller at tilbyde mindre og derved mere overskuelige portioner/ smagsprøver (Bilka-hapsere).

    Vi spiser i mindre grupper, og ro og nærvær til måltidet prioriteres højt. Så vidt muligt sidder der en voksen ved bordet. Der er dialog om maden, eller hvad der ellers optager børnene. Børnene har faste pladser, således at de i vuggestuen sidder ved bestemte borde, mens de i børnehaven også har faste pladser ved bordet. Dette er med til at skabe ruti-ner, genkendelighed og forudsigelighed, men gør også, at de voksne kan imødekomme børnenes individuelle behov bedst muligt.

    God stemning

    Alle børn bidrager til det gode måltid, bl.a. med på skift at hjælpe til med bordækningen, men også ved at skabe en god stemning for måltidet. Børnene hjælper med at sende maden rundt, hjælper hinanden med at hælde mælk op/smøre mad, og øver hinanden i at vente på tur. Børnene har derved medansvar og medindflydelse ved måltidet.

    I vuggestuen præsenterer de voksne dagens mad, mens det i børnehaven er de børn, der har dækket bord, der fortæller resten af gruppen, hvad det er, vi får at spise.

    Mæthed

    Hvornår det enkelte barn er mæt afhænger af mange ting. Vi hjælper barnet til at lære sin egen mæthedsfornemmelse at kende, og hvor nogle børn har brug for en opfordring om at spise lidt mere, skal et andet barn måske holde en lille pause midt i måltidet. De voksne nedtoner eventuel konkurrence, og børnene lærer, at vi skal deles om maden. I samråd med forældrene hjælper vi børn med tendens til overvægt med at begrænse overspisning, eller det småt spisende barn med at tage små skridt til at spise lidt ekstra.

    Forældresamarbejdet om barnets indtag af mad er vigtigt. I gensidig respekt kan vi erfaringsudveksle og bakke op om tiltag enten i institutionen eller derhjemme.

    Sådan gør vi på Kirkebakken, når vi skal spise

    Vuggestuen


    • Børnene vasker hænder inden måltidet.
    • Bordene skal ryddes og aftørres før borddækning. Ved særlige lejligheder dækkes op med servietter, lys, blomster, flag o. lign.
    • De største børn skiftes til at hjælpe med at dække bord.
    • Børnene fordeles efter alder, så de fast har plads ved et af de tre borde.
    • Børnene får hagesmæk på efter behov.
    • De store børn smører selv deres mad og hælder/øser selv op.
    • Børnene lærer bordskik: at man venter med at spise, til maden bliver serveret, sidder stille og roligt ved bordet og taler dæmpet. Ingen går fra bordet, før en voksen har givet tilladelse til det.
    • Børnene opfordres til at sige tak for mad, på samme måde som vi opfordrer dem til at sige ”be´ om” frem for ”vil ha´”. Det er en voksens vurdering, hvor længe vi sidder ved bordet.
    • Vi taler med børnene om den mad, de spiser, f.eks. hvor den kommer fra, hvad den er lavet af m.m.
    • Børnene bliver vasket med en klud, inden de forlader bordet.

    Børnehaven

    • Børnene går på toilettet og vasker hænder inden måltidet / før borddækning.
    • Bordene skal ryddes og aftørres før borddækning. Ved særlige lejligheder dækkes op med duge, servietter, lys, blomster, flag o.lign.
    • Børnene hjælper med at dække bord, og hos Alfebørnene hjælper de også med at hente maden fra det store køkken nedenunder. Borddækkerne præsenterer maden for de andre børn.
    • Børnene sidder i hold ved små borde, og har faste pladser.
    • Så vidt muligt skal børnene selv det, de kan, men for at undgå for lang ventetid kan der være dele af måltidet, som serveres af den voksne, f.eks. den første portion.
    • Børnene lærer bordskik: at man venter med at spise til der siges ”Værs’go”, sidder stille og roligt ved bordet og taler afdæmpet. Det er en voksens vurdering, hvor længe vi sidder ved bordet.
    • Børnene opfordres til at synge/sige tak for mad, på samme måde som vi opfordrer dem til at sige ”be´ om” frem for ”vil ha´”.
    • Vi taler med børnene om den mad, de spiser, f.eks. om den er sund, hvor den kommer fra, hvad den er lavet af m.m.
    • Børnene hjælper med oprydningen. Opgaverne afhænger af alder.
    • Efter måltidet vasker børnene hænder og evt. mund.


    Måltiderne:

    Kl. 6.30 til 7.30
    Morgenmad  (børnene skal være her senest 7.15 så de kan nå at spise færdig til kl. 7.30)
    Havregrød med æblemos eller havregryn med rosiner og mælk. Der serveres evt. mælk til.

    Kl. 9.00 til 9.30
    Formiddagsmad (for at undgå afbrydelser vil vi gerne have at børnene ikke kommer i dette tidsrum)
    Brød og frugt. Hertil serveres vand/gøres brug af drikkedunk.

    Børnehavebørnene har deres egen drikkedunk og kan drikke vand efter behov. Vi er opmærksomme på, om de får væske og opfordrer dem til at drikke noget vand, f.eks. efter de har været aktive.

    I børnehaven er dette måltid et tilbud, dog skal alle sidde med ved bordet, fordi måltidet kombineres med gruppens samling.

    Kl. 11.00 til 12.00
    Frokost (i børnehaven kombineres frokosten med grounding/afslapning enten før eller efter måltidet)
    Der serveres varmt mad 2-3 gange ugentligt, f.eks. kartofler, ris eller pasta med en kødret og grønsager, mælkegrød eller suppe med brød.
    Der serveres rugbrød 2-3 gange ugentligt med 4 slags pålæg og grønsager inkl. en lun ret en gang om ugen.

    Hertil serveres mælk. Alle børn starter med at drikke en kop mælk, og herefter tilbydes der også vand.
    Til børn under et år laves der f.eks. modermælkserstatning, kartoffel- og grøntsagsmos, forskellig grød og/eller frugtmos.

    De børn, der ikke kan lide den mad, der bliver serveret, har mulighed for at hente en leverpostejsmad i køkkenet.

    Kl. 14.00 til 15.00
    Eftermiddagsmad
    Der serveres f.eks. grovbrød, boller, knækbrød, frugtgrød/suppe, grønsagssuppe, rugbrød, pizzasnegle, pølsehorn, frugt og grønt.
    Hertil serveres vand/ gøres brug af drikkedunk.
    Alle børn skal sidde med ved bordet. I børnehaven spiser alle enten ”dagens ret” eller et stykke rugbrød med smør.

    Denne Mad- og måltidspolitik er godkendt af forældrebestyrelsen den 09.03.2021
    Fremover skal den evalueres hvert 2. år.

    Den er lavet i henhold til Vejle Kommunes ”Mad og måltidspolitik for dagtilbud” som er vedtaget af Børne- og Familieudvalget, og udgivet i 2020.

  • Fødselsdage og fest

    Til fødselsdage opfordrer vi til, at der serveres et sundt måltid, som afhængig af tidspunktet kan stå i stedet for formiddagsmaden eller frokosten, der normalt indtages på Kirkebakken.

    Slik i i institutionen

    Angående slik er børnene vant til, at der ikke er slik, og spørger derfor heller ikke efter det. Ønsker man alligevel, at der skal være lidt slik, kan det eventuelt være som pynt på kagen. Vi vil ikke have slik i poser med hjem fra en fødselsdag. Ligeledes beder vi om, at der ikke gives små gaver til deltagerne, da vi oplever, det giver konflikter. Vil man gerne give en gave, kan det i stedet være noget til stuen. Ellers er det vores ønske, at det blot er fødselsdagsbarnet, der får gaver.

    Af sikkerheds- og hygiejnemæssige årsager vil vi gerne have, at eventuelle balloner er pustet op.

    Se bestyrelsens idekatalog som god inspiration til sunde fødselsdagsfester.

     

  • Klimahandleplan

    Det er politisk besluttet, at alle institutioner skal beskrive hvordan de arbejder med klima.

    På Kirkebakken er vi bevidste om, at lære børnene, at passe godt på naturen og dermed vores jordklode, men det skal formidles på et niveau, som de kan forstå. Det handler om mange små ”håndgribelige” tiltag, og at rammerne lægger op til at leg og læring kombineres.
    For eksempel har vi altid en skraldeskål på vores madvogne, som børnene lægger madaffald i. Derved kan det blive sorteret, når vognene kommer tilbage til køkkenet.

    På tur

    Når vi er på tur tager vores eget affald med hjem, og vi begrænser brugen af engangsservice, og anvender pap frem for plastik.

    Køkkenhave

    Vi har plantekasser på børnehavens legeplads med blandt andet krydderurter. Krydderurterne bruger vi, til at pynte vores pålægsfade med. Vi dyrker også kartofler, tomater, løg, ærter og bønner. Vi samler frø og afstikkere fra planter til næste års brug.

    Hvad gør vi for insekterne

    Der er lavet og ophængt insekt-bo, og på vuggestuens legeplads er der en sommerfuglebusk. Vi har også et observationsvindue, som kan indeholde alt muligt, børnene kan gå og studere. De er selv med til at putte planter, dyr og andet ind i det.

    Fri natur

    Vi har et stort område kaldet Fritterhaven, hvor der er fri natur, og kun enkle legeredskaber. Det er vigtigt for at os, at holde området så naturligt som muligt. Vi inddrager Fritterhaven som en naturlig del af legepladserne. På legepladserne er der generelt let adgang til grøn natur.

    Projekter

    Nogle gange har vi særlige projekter der har fokus på klima, for eksempel projekt Lille Frø sammen med Økolariet, Xeneriet og Biblioteket. Vi har også haft et læringsprojekt om naturen og affald med besøg af naturvejleder.

    Hvad gør vi i det daglige

    • Vi anvender miljøklude, så brugen af sæbe/rengøringsmiddel mindskes.
    • Vi anvender ikke skyllemiddel i vasketøjet.
    • Vaskemiddel, solcreme, bagepapir og opvaskemiddel er svanemærkede produkter.
    • Vi bruger hagesmække og vaskeklude af stof frem for engangsmaterialer.
    • Vi takker ja til genbrugstøj og legetøj (uden ftalater).
    • Vi låner bøger fra biblioteket, for at få muligheden for læse mange nye bøger, og spare på at købe nye.

    Vores ønsker

    • Vi ønsker at etablere regnvandsopsamling, så vandet vi samler, kan anvendes til vanding og leg.
    • Vi ønsker at plante flere frugtbuske eller rabarber, så vi kan lave saft, grød og marmelade.
    • Vi ønsker at lave en kompostbeholder, så vi selv kan producere muld til potter og blomsterkasser.
    • Vi ønsker at dyrke spire i særlige kasser, så vi også har grønt pynt på fadene om vinteren.