Kirkebakkens pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Kirkebakken er en aldersintegreret institution med vuggestue og børnehave, beliggende i Bredballe i Vejle Kommune.

Institutionen ligger i de bygninger, der tidligere rummede Bredballe Centralskole. Derfor har vi vores egen gymnastiksal. Vi har mange rum og et stort udenoms areal med legeplads til både vuggestuen og børnehaven, fodboldgård og en gammel vildtgroet have (Fritterhaven), med skrænter, klatretræer og bålsted.

Vi arbejder ud fra vores 4 værdier:

ANERKENDELSE, FÆLLESSKAB, TRADITION OG UDVIKLING. Som pædagogisk grundholdning har vi en anerkendende tilgang til børnene. I årets løb har vi mange pædagogiske aktiviteter og projekter, der tilgodeser både traditioner og nytænkning.

En væsentlig del af barnets udvikling og identitetsdannelse ligger i den gode overgang, og derfor arbejder vi bevidst med dette i overgangen fra vuggestue til børnehave, børnehave til Storegruppe og fra Storegruppe til skole. Vi har fokus på, at der er god integration mellem vuggestuen og børnehaven og ser fordele i aktiviteter, der højner inklusion og fællesskab på tværs af alder og grupper. Disse foregår både indendørs og udendørs.

Vuggestuen

Vuggestuen som består af Solstrålerne og Stjerneskuddene, er normeret til 27 børn. I børnehaven er der ca. 60 børn, der er fordelt på to grupper, med de 3-5-årige Troldunger, og de 5-6 årige Alfebørn, vores Storegruppe.

Solstrålerne og Stjerneskuddene har hver ca. 14 børn med 4 medarbejdere tilknyttet hver stue. Der er et tæt samarbejde mellem de to grupper, f.eks. er vi samlet om morgenen, i middagsstunden, hvor personalet afvikler pauser og ved lukketid. Det betyder også, at alle medarbejdere kender alle børn godt og f.eks. sagtens kan tage imod alle børn om morgenen. Vi laver ture eller andre aktiviteter på tværs af grupperne flere dage om ugen.

Troldungerne er delt i 3 hold, Rødt, Gult og Grønt. Der er tilknyttet to faste medarbejdere på hvert hold. Derudover har vi en medarbejder med flyverfunktion. Der er løbende overflytning fra vuggestuen til Troldungerne, dog senest pr. 1. i den måned, hvor barnet fylder 3 år.
Alfebørnene er vores Storegruppe. Der er oprykning fra Troldungerne til Alfebørnene 01.08.23. Gruppens lokaler ligger på 1. sal.

Vores institutions størrelse og tætte samarbejde gør, at alle har mulighed for at kende alle på tværs af grupper og afdelinger.
Vi har traditioner og projekter, som foregår på tværs og i forskellige fællesskaber.

Vi vægter at børnene føler sig set, derfor siger vi godmorgen og farvel med navn.
Børnene skal føle sig trygge. Trygge børn har de bedste muligheder for læring, trivsel, udvikling og dannelse. Vi arbejder anerkendende og tager ansvar for at skabe en tryg og tæt relation til alle børn.

Vi ser det enkelte barn og forsøger altid at skabe de bedste muligheder for individet. Det kan f.eks. være i forbindelse med overgange, hvor vi ser på deres relationer og på den måde skaber tryghed, så de hurtigere kommer til at trives i alt det nye. På Kirkebakken er der plads til alle, uanset køn, alder og kulturel baggrund.

Vi vægter at se det hele barn og stræber efter at stimulere både krop og sjæl. Børn har lov til at være forskellige, og vi tilgodeser deres forskellige behov. Vi guider og støtter alt efter, hvad barnet har brug for lige nu, hvilket også kan være, at børnene kommer ud af komfortzonen, da passende mængder af modstand giver styrke og robusthed.

”Vi leger “Alle mine kyllinger…” til slut i morgengymnastik. A har holdt en pædagog i hånden under hele legen. Til slut er der kun A, pædagogen og et andet barn, som også holder pædagogen i hånden tilbage som kyllinger. Der er to ræve. Pædagogen hvisker til A, at når de to ræve kommer imod dem, så skal A slippe pædagogens hånd og løbe udenom forbi rævene.

Pædagogen slipper som aftalt grebet i A’s hånd, da rævene er tæt på og A løber udenom forbi dem, som planlagt. Han når hen til Kyllingemor uden at blive fanget. Pædagogen og det andet barn bliver fanget. De børn og voksne som er blevet fanget tidligere i legen, sidder på sandkassekanten og følger med i legen. De klapper af A, som når hen til kyllingemor uden at bliver fanget. Pædagogen går hen og giver A en “High Five”.

I vores praksis arbejder vi demokratisk sammen med børnene og giver dem valgmuligheder, hvor det er passende. De er medbestemmende, ud fra deres aldersmæssige udvikling og færdigheder. Derfor er vi også opmærksomme på at tillægge børnenes feedback en værdi, f.eks. når vi er i dialog med børnene, eller med deres forældre.

Vi følger børnenes spor, oplevelser og interesser, f.eks. til samling, i spisesituationer, på ture ud af huset mm. På den måde kommer alle børnenes stemmer i spil og hvert enkelt barn føler sig værdifuld. Dette kommer også til udtryk i de mange forskellige fællesskaber, vi arbejder med, fordi nærværet har forskellige forudsætninger, alt efter den kontekst, vi befinder os i.

”Det er mandag morgen på Rødt hold til formiddagssamling. Der er blevet spist formiddagsmad og dagens aktivitet skal præsenteres. Den voksne siger ” I dag er det mandag og det betyder at vi har turdag. Ligesom i sidst uge arbejder vi med demokrati, hvor I må være med til at bestemme” Børnene nikker genkendende og nogen siger højlydt ”Ja” så den voksne fortsætter ” I dag går turen over på Assendrup legepladsen, men I må få lov at vælge om vi skal lege på legepladsen eller i hulerne.

” I dag gør vi sådan at den hvide klods betyder at man vil lege i hulerne og den blå betyder på legepladsen. Til sidst tæller vi hvor mange klodser hver har fået, og den ting der har fået flest vinder”.

Børnene går skiftevis fra bordet og stemmer. Da alle har stemt, får 2 børn lov til at tælle hver deres farve. Der er 9 hvide klodser og 3 blå.

Den voksne spørger ”Hvilken farve vandt så?” De fleste svarer hvid og nogle svarer blå. Der bliver i fællesskab enighed om at hvid har vundet. Et barn siger ” Jeg gider kun på legepladsen”. Da vi når legepladsen og går mod hulerne, er barnet i godt humør, og går straks i gang med at lege og klatre. Den voksne spørger barnet ” Var det ikke sjovt nok alligevel at komme hen i hulerne, selvom du ikke havde lyst?”. Barnet svarer ” Jo kan vi ikke komme igen en anden dag”.

Leg og læring sker i et trygt og værdiskabende miljø, hvor børnene lærer at mærke egne grænser og at kunne sige til og fra på en ordentlig måde. Derfor er det vigtigt, at der dagen igennem skiftes imellem børneinitierede og voksenplanlagte aktiviteter.

Rutinesituationerne har stor læringsværdi, og vi arbejder hele tiden på at gøre børnene så selvhjulpne som muligt. Vi sørger for, at der er god tid til at øve sig, f.eks. på at kravle op i krybben eller selv lyne lynlåsen.

Vi har hele tiden fokus på ”børn hjælper børn”, fordi det styrker børnenes sociale kompetencer, selvværd, lyst til at lære og mod på at forsøge.

Vuggestuen er på legepladsen. Voksen sidder tæt ved legehuset, hvor A (et af de yngste børn) leger. Flere andre børn går ind og ud af legehuset med mad, kopper, kander. A bliver ofte ked af det og falder på et tidspunkt udenfor legehuset.
B (et af de større børn) sætter sig på hug. B:”Kom A, op og står”, mens hun rækker hånden frem. A stopper med at græde og kommer op at stå og støtter sig til bordet.
Voksen: ”Ej hvor var det pænt af dig B at hjælpe A”. B smiler og siger ”Ja”.
B går udenfor huset, rækker hånden frem mod A, og siger: ”Kom A, ud igen”
A kommer ud af legehuset, smiler til B, der smiler til den voksne.

Vi har respekt for den personlige integritet, men støtter stadig børnene i at komme ud på gyngende grund, fordi det ofte er der, man lærer mest og derved dannes som menneske.

Dannelse og robusthed hænger tæt sammen, når vi taler udvikling af det hele menneske. Barnet skal lære at indgå i forskellige fællesskaber og tilpasse sig mange forskellige kontekster. F.eks. er der stor forskel på at lege alle på legepladsen, eller at indgå i det lille fællesskab med få børn og én voksen. At lære dette er med til at gøre barnet robust og til at kende egne muligheder og grænser.

Når vi arbejder med dannelse, er forældresamarbejdet vigtigt. Fælles fokus kan forstærke barnets udvikling. F.eks. øver barnet sig på ikke at afbryde, når andre taler. Det kan øves både i institutionen og derhjemme. Rammerne skal være tydelige, især når det handler om at øve sig på selvkontrol og selvregulering.

Når børn er medskabere lærer de at træffe gode valg, hvilket fremmer deres dannelse i form af værdier og viden, som de kan bruge senere i livet. Et eksempel på dette er vores daglige samlinger og børnemøder. Her hjælper en fælles rammesætning og forventningsafsteming børnene til at øve sig på at lytte, sidde stille, vente på tur, at turde komme med input, tåle modstand, holde fokus eller være forandringsparate.

Børnene skal være aktivt deltagende, så de selv er med til at skabe egen læring. Det er børnene, der har mest erfaring med at gå i vuggestue og børnehave.

På Kirkebakken ønsker vi at se en udvikling i børnenes leg og lærer børnene at tage ejerskab i legen. Vi iagttager børnene i deres legerelationer, dels for at opnå en viden om det enkelte barn, men også for at kunne give dem tilbud til at udvikle legen yderligere.

Vi arbejder med vejledt deltagelse og de voksnes positionering, hvilket styrker muligheden for at gøre børnene attraktive i legerelationen. Det kan f.eks. være at hjælpe børnene i gang med legen, eller være med til at udvikle legen. Børnenes væren i legen er det essentielle.

Legen hjælper børnene til at bearbejde oplevelser og læring, fordi legen både kan skabe rum for gensyn og genkendelsens glæde. F.eks. at genskabe formiddagens samling, luciaoptog, historiefortællinger mm.

Vi prioriterer den frie leg højt. Børn bestemmer over legen, de har lov til at lege frit. Vi voksne er deltagende eller står på sidelinjen og er klar til at vejlede og støtte legen i en positiv retning. Legen har stor værdi for børnene, fordi børn leger for at have det sjovt.

På Kirkebakken kombinerer vi leg med grounding, mentalisering, mindfulness eller yoga, f.eks. kan børnene forestille sig at tage på en fantasirejse, når de holder ”afslapning”.

Legen kan være indgang til dannelse af nye venskaber. Det er også i legen, at de lærer at løse konflikter, at indgå og forhandle kompromiser. Barnets rolle kan variere fra perifer til legitim deltager ; fra at være iagttageren, der øver sig på at lege, til at være aktivt deltagende i legen.

I det pædagogiske læringsmiljø kommunikeres der verbalt og nonverbalt.

Vi styrker sproget ved at sætte ord på det, børn og voksne gør. Vi agerer i det daglige som rollemodeller for børnene, f.eks. ved at have fokus på, hvordan man taler til og om hinanden. Vi arbejder med følelser og hjælper børnene med, hvordan vi viser følelser på en hensigtsmæssig måde.

Det er vigtigt, at børnene udfordres og motiveres til at afprøve nye ting og dermed indgår i en udviklings- og læringsproces. Leg og læring går hånd i hånd og sker bedst i et trygt og stabilt miljø. Det udgør fundamentet for mod og lyst til at afprøve nye udfordringer.

Et inspirerende læringsmiljø giver børnene lyst til at udforske og udfordre sig selv. Det giver plads til at fordybe sig, undres og tilegne sig nye kompetencer. Leg fremmer fantasi og sprog, og leg er centralt for læring.

I dagligdagen har vi fokus på legende læring, idet læring finder sted i alt hvad vi fortager os, både i pædagogiske planlagte aktiviteter, den frie leg og i de daglige rutiner.

Vi vil i særlig grad have fokus på at formidle den læring der finder sted i vores rutiner, som også er det vi bruger hovedparten af vores dag på. Vi vil derfor have opmærksomhed på, at dokumentere den læring der finder sted i garderoben, på badeværelset, under spisning etc. i form af små informationsbreve, piccolager og små videoer. Det giver forældre mulighed for at følge op på nogle af de samme ting derhjemme.

Vi har opmærksomhed på at sanse, eksperimentere og at være nysgerrige. F.eks. taler vi med børnene om årstiden, om sæsonens muligheder, om kulde, sand mellem tæerne, hvilket tøj, der passer til det pågældende vejr mm.

”Alferne er i garderoben og skal på legepladsen; børnene øver sig i hvilken påklædning der er nødvendig i forhold til dagens vejr. Nogle af børnene kommer ud i meget lidt tøj, men efter kort tid kommer de tilbage og fortæller at de skal have mere tøj på, fordi de fryser”

Hos os ser vi brugen af f.eks. iPads som et supplement til de andre pædagogiske aktiviteter. Det er vigtigt, at når vi bruger de digitale medier, så har vi fokus på det pædagogisk aspekt. Nogle gange kan børnene også være deltagende i at udarbejde billeddokumentation.

Fællesskab er en af vores værdier, fordi vi vægter den sociale udvikling højt. Vi ønsker, at børnene får flere gode venner frem for én bedste ven.
Vi prioriterer at lave differentierende fællesskaber, så børnene har mulighed for at styrke relationer og etablere nye venskaber.
Det styrker børnenes fællesskab at hjælpe hinanden. Derfor arbejder vi hele tiden med at børn hjælper børn.

Børn lærer af at spejle sig i hinanden. Det har vi bl.a. fokus på i den gode overgang, hvor det skaber sammenhæng i barnets liv. Når barnet starter i børnehave, modtages de af 1-2 velkomstvenner, der bl.a. byder indenfor i legen, samt i de daglige rutiner.

Forældrene spiller en vigtig rolle i forhold til barnets dannelse, herunder at holde den gode tone, at respektere forskelligheder, og herved forebygge mobning.

Vi inddrager forældrene i at styrke barnets relationer ved bl.a. at opfordre til legeaftaler, alt efter barnets alder.

Vi skaber læringsmiljøer, der giver børnene mulighed for mange forskellige typer af leg, og ved at give dem medbestemmelse opstår der hele tiden nye læringsmiljøer. Det kan f.eks. være i forhold til hvilket legetøj, der er fremme lige nu, men det kan også være en tegne aktivitet, der udvikler sig til et fælles skattekort og senere en jagt efter skatten ude på legepladsen.

” en af drengene fra Storegruppen arbejder ihærdigt på at få lavet en drage ved hjælp af papir, saks, snor og lim, han har selv fundet alle materialerne frem fra hylderne. Efter et stykke tid er dragen færdig og han viser den stolt frem, efter et par fremvisninger, smitter det og flere andre i gang med samme opgave”

Vi har gode udearealaer bestående af fodboldgård, kolbøttestang, sandkasser, legehuse, balancebomme, gynger, cykler og redskaber samt Fritterhaven med bålplads og rutsje- og glidebane. Samtidig inddrager vi lokalsamfundet og bruger skoven, bakkerne, stranden og vandløbet til den gode lærende leg.

Vi laver eksperimenter sammen med børnene og lader dem f.eks. udforske naturens materialer.

I den daglige pædagogiske praksis bliver børnene hørt, så de oplever at have indflydelse på de aktiviteter, der sker i løbet af dagen, både i hverdagssituationer, i børneinitieret leg eller voksen planlagte aktiviteter.

Vores grupperum har forskellige fysiske begrænsninger, men vi har heldigvis andre muligheder i vores fællesarealer til at skabe plads til både den stille leg og den motorisk udfordrende leg. Vores hus består af mange rum af forskellig størrelse, vi har en gymnastiksal samt et atelier.

Vores legemiljøer har forskellige udfordringer, og det er muligt for børnene at lege i de andre afdelinger fra vuggestuen til Alfestuen. Vi har meget forskelligt legetøj og ved hjælp af ”legestationer” synliggør vi hvilken leg der lægges op til.

Vi går foran som engagerede voksne, som motiverer, guider og bakker op. Vi har fokus på proces og progression frem for mål og resultater, og anerkender derfor indsatsen i højere grad end præstationen. På den måde bliver omdrejningspunktet barnets tilgang, handlinger og strategier og ikke dets evner. Vi har opmærksomhed på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi følger barnets spor og skaber derved et trygt og inspirerende læringsmiljø for barnet, så barnet får lyst til læring, udfordringer og at udforske verden omkring sig. Barnet oplever, at det er okay at begå fejl.

Et tæt samarbejde mellem hjem og institution er med til at fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette kan f.eks. foregå via den daglige dialog med forældrene, den gode historie, billedcollage, informationer på AULA, nyhedsbreve, forældremøder samt arrangementer i institutionen.

Alle medarbejdere hilser på alle forældre og vi lægger vægt på at præsentere os for nye forældre i afdelingen.

For at skabe sammenhæng i barnets liv er det vigtigt, at vi fra dag ét har en god relation til forældrene, så de bliver trygge og har tillid til os. Vi prioriterer derfor, at der i afleverings- og i afhentningssituationer er en kendt voksen tilstede. Hvis vi bruger vikarer fra kommunens vikarkorps, informeres forældrene om dette, vi prioriterer desuden at have vores egne kendte vikarer ansat.

Forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsen er forældrenes talerør og har stor indflydelse. Forældrebestyrelsen vægter at have et højt informationsniveau, og deler dagsordner samt referater fra møderne med alle forældre. Vores traditioner bl.a. sommerfest, arbejdsdag og ”Kaffe på kanden” er værdifulde for forældresamarbejdet. Desuden arrangerer bestyrelsen en årlig Sportsdag, hvor familierne mødes til forskellige bevægelsesaktiviteter.

Forældrebestyrelsen udarbejder principper for både hverdagen og for forældresamarbejdet, som sammen med vores værdier er grundlag for institutionens virksomhed.

Det er vigtigt med tydelige aftaler mellem forældre og personale for at kunne afstemme hinandens forventninger. Herunder både krav til barnet, forældrene og os selv. Det skaber sammenhæng mellem hjemmet og institutionen.

I medarbejdergruppen har vi øvet os på at være tydelige med at dele stort og småt. Det betyder at vi både fortæller den gode og sjove historie, men også taler åbent om de udfordringer barnet aktuelt står i. Det er vigtigt at alle siger det højt, der har en betydning, fordi det giver barnet bedre udviklingsmuligheder.

På samme måde finder vi det også vigtigt, at forældrene kommer med feedback i form af tilbagemeldinger om, hvad barnet fortæller derhjemme, f.eks. ”Hun snakkede ikke om andet end cykelturen, da vi kom hjem i går”.

Vi tilbyder forældresamtaler ved indmeldelse, trivselssamtale efter 4-8 måneder, overleveringer ca. en måned før barnet skal starte i børnehave, 4 år og i forbindelse med skolestart. Til de fleste forældresamtaler anvender vi dialogprofilerne som udfyldes af både forældre og personale.

Ligesom børnene er forskellige, er forældrene det også, og vi tilpasser derfor vores tilgang til dem individuelt. På samme måde har medarbejderne også forskellige styrker, fokuspunkter og udviklingsfelter, hvilket vi ser som en styrke, da det giver forskellige relations muligheder for både børn og forældre.

Alle børn er særlige og har særlige behov. Derfor arbejder vi med differentierede fællesskaber og en rammesætning, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi er opmærksomme på det enkelte barns behov, som for nogle kan være daglig træning, for andre en ekstra pause, brug af høreværn, og for andre igen et behov for at blive guidet og herved få styrket sin position i fællesskabet.

Både vi og forældrene har et tæt samarbejde med andre faggrupper såsom psykolog, fysioterapeut, tale-høre konsulent, socialfaglig rådgiver og pædagogisk rådgiver, når et barn har brug for særlige tiltag, fordi det befinder sig i en udsat position.

Vi har en pædagog, der har taget en efteruddannelse til AKT-pædagog og 2 sprogpædagoger. Hvis vi har kendskab til, at et barn har udfordringer, har vi mulighed for at gøre brug af deres kompetencer.

Vi har desuden et ressourceteam der består af AKT pædagogen, sprogpædagogen og ledelsen. Her gennemgås børnegruppen, der sætter fokus på specifikke emner der kan understøtte hverdagens praksis og der vidensdeles om børn i udsatte positioner.

4 gange om året deltager den pædagogiske rådgiver fra TCBU med sparring på enkelte børn eller pædagogiske emner.

Vi har en pædagog, der har taget en efteruddannelse til AKT-pædagog og 2 sprogpædagoger. Hvis vi har kendskab til, at et barn har udfordringer, har vi mulighed for at gøre brug af deres kompetencer.

Vi har desuden et ressource team der består af AKT pædagogen, sprogpædagogen og ledelsen. Her gennemgås børnegruppen, der sætte fokus på specifikke emner der kan understøtte hverdagens praksis og der videndeles om børn i udsatte positioner.

4 gange om året deltager den pædagogiske rådgiver fra TCBU med sparring på enkelte børn eller pædagogiske emner.

Inden et vuggestuebarn skal starte i børnehave, har det allerede været med til fællesdage, til morgengymnastik og været med på børnehavens legeplads gennem en længere periode.

Forældrene inviteres til en overleveringssamtale med deltagelse af vuggestuens pædagog og den nye primære pædagog fra børnehaven.

Barnet modtager en ”Jeg skal starte i børnehave-bog”, som de får med hjem, bl.a. med billeder af velkomstvennerne, der skal hjælpe med at sikre en tryg og god overgang.

Vuggestuebørnene kommer på besøg i børnehaven, og har de stadig behov for at sove til middag begynder de på det i børnehaven 1-2 uger før start.

Den sidste uge op til start intensiveres indkøringen efter en aftalt indkøringsplan.

Børn, der ikke har gået i vuggestue hos os, kommer på besøg med deres forældre eller dagpleje.

Ved oprykning fra Troldungerne til Alfebørnene:

I 2022+23 afprøver vi en struktur hvor førskolebørnene rykker op til Alfebørnene i samlet flok i starten af august, mod tidligere hvor der var oprykning 3 gange om året.

Baggrunden er et ønske om at kunne tilbyde alle kommende skolebørn et mere kontinuerligt sidste år i børnehaven. Vi har et ønske om at give børnegruppen en fælles start selvom nogle børn vil være lidt ”unge” og aldersspredningen også vil kunne mærkes hos Troldungerne. Ved denne struktur sikre vi os at vi opfylder kravet om et særligt tilbud til førskolebørnene, som det står i den styrkede læreplan. Endeligt vil tiden på Alfestuen kunne været lidt længere for de efterårsbørn der skal gå på Hældagerskolen.

Medarbejderne på Alfestuen gør sig umage med at skabe en god relation til de kommende Troldunger i løbet af foråret, så opstarten bliver så let som muligt fordi de voksne er mere kendte.

Efter de to års afprøvning i praksis, skal vi evaluere på det.

For alle børn gælder det, at en stille og rolig opstart giver tryghed, en følelse af mestring og samhørighed i alt det nye.
Vi udsender et velkomstbrev om hvilken stue barnet skal gå på og hvilke voksne det vil møde. Der er også en beskrivelse af hvordan forældrene kan hjælpe barnet/styrke med at blive klar til mødet med det nye der venter.

For at skabe sammenhæng mellem hjem og institution i det daglige, giver vi mulighed for samvær mellem søskende. Fx ved besøg på stuen eller legepladsen, eller når de mødes til aktiviteter på tværs af grupperne.

På Kirkebakken er de ældste børnehavebørn samlet på Alfestuen, hvor der større grad af frihed under ansvar, fordi børnene nu er modne til at agere inden for dette.

Hverdagens aktiviteter er i højere grad præget af dialog og medborgerskab. Stuen er indrettet med legetøj og spil, der er målrettet aldersgruppen. Ligeledes er der særlige oplevelser, f.eks. cykelprojekt, juletur til Horsens og at gå Luciaoptog.

Vi tager til morgensang på Kirkebakkeskolen en gang ugentligt efter uge 8.

I et tæt samarbejde med forvaltningen og skolerne i området, arbejdes der hvert år med 8 kompetenceområder og et særligt overgangstema.

I Bredballeområdet har vi sammen udarbejdet et hæfte, der beskriver de 8 kompetenceområder . Det giver mulighed for at institution, forældre og skole i fællesskab kan arbejde inden for fokusområderne, og derved kan skabe så optimale rammer for barnet som muligt i overgangen fra børnehave til skole.

Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de to folkeskoler og de øvrige institutioner i området. Den indeholder aftaler om f.eks. besøgsdage, kriterier for klassedannelse og rammerne for personalets samarbejde om overgangen.

Ved andet skolevalg samarbejder vi naturligvis også med disse skoler.

I vores hverdag samarbejder vi med det lokalsamfund, som vi er en del af.
Vi bor nabo til en privat skov, som vi ofte gør brug af. Vi besøger ofte områdets forskellige legepladser, ligesom vi af og til tager en cykeltur på stierne eller ned til Tirsbæk slot/strand.
Vi handler sammen med børnene i Bredballe centret, og fodrer gerne ænderne i andedammen på hjemvejen.
Vi låner af og til Kirkebakkeskolens legepladser, og har ud over det et tæt samarbejde med alle skoler i området.
Vi deltager i både påske- og julegudstjeneste, På denne måde har vi et tæt samarbejde med Bredballe Kirke.
Alfebørnene går hvert år Luciaoptog på hospice.
Vi samarbejder med de andre daginstitutioner om vores årlige teaterforestillinger og vi drager fordel af at bo tæt på kommunens Børnelandbrug.

Vores hus er en tidligere skole, og derfor har vi mange kvadratmeter at boltre os på. Fordelinger, særligt i børnehaven, er dog enten meget store eller meget små lokaler.
Det betyder, at vi hele tiden arbejder med at skabe mindre rum i det store rum.

Det betyder også, at børnene har mulighed for at trække sig tilbage sammen med en lille gruppe børn.
Fordi bygningerne er over hundrede år gamle, er indretningen ikke altid så hensigtsmæssig i forhold til at rumme en moderne daginstitution. Vi har dog valgt at fokusere på de fordele, det også giver, som f.eks. at vi så har vores helt egen gymnastiksal. Den bruges flittigt, både i hverdagen, men også til vores fællesdage, eller til fejring af vores traditioner.

Torvedag er f.eks. en over 40 år gammel tradition, som vi afholder i salen.
Alle vores beskæftigelsesmaterialer har vi samlet i vores Atelier. Her kan kreativiteten blomstre for det er muligt at lade projekter ligge fremme.
Vi har en legeplads til både vuggestuen og børnehaven.

Derudover har vi ”Fritterhaven” med bl.a. bålplads, skrænter og klatretræer. I tilknytning til børnehavens legeplads har vi en fodboldgård. Her er det muligt at lave forskellige aktiviteter, ud over boldspil.

Vi prioriterer at pynte op med ting, som børnene har lavet. Derfor findes der masser af børnekunst, eks. ting som børnene har malet, tegnet, klippet eller klistret.
Børnene har medindflydelse på, hvilket legetøj der er fremme eller på, hvad det er vi skal tage frem, når der skiftes ud i det. De tages også med på råd, når vi skal købe nye ting. f
Det er muligt at lege på kontoret. Det kan give nogle børn et lille afbræk i hverdagen, og faktisk virker det på nogle børn som en lille pause.

Læring handler om nærværende og engagerede voksne, gode relationer samt evnen til at kunne indgå i differentierede fællesskaber. Det er nemlig alle parametre, der styrker barnets alsidige personlige udvikling.
Det er eftermiddag og børnene leger på tværs af stuerne. A sidder på gulvet og leger med nogle magneter. Efter lidt tid ligger han dem ved siden af sig, og finder en gris at lege med i stedet – han viser ikke længere interesse for magneterne.

B kommer hen og tager magneterne. Han kigger på A og derefter på mig, men siger ingenting - står der bare og kigger på mig og A med et tøvende blik. Jeg siger derfor: “ Vil du gerne lege med magneterne B?” Han nikker og jeg siger så “Det er ok, for jeg kan se at A er færdig med dem. Han leger med grisen nu.” B tager magneterne og går.

Kort efter ser jeg, at B sidder på hug ved siden af A, der stadig sidder på gulvet. B har magneterne i hånden og viser dem til A, mens han spørger: “Er du færdig? Må jeg tage dem?” A reagerer ikke, B rykker tættere på og spørger A på samme måde igen. Denne gang kigger A på B en enkelt gang, men kigger hurtigt væk igen, han siger ingenting. B bliver nu mere insisterende i stemmen, og holder magneterne helt op til A’s ansigt. A rykker hovedet væk, men B følger med og spørger igen mere og mere insisterende.

Jeg vælger nu at “blande” mig og siger: “B, hvor er det fint, at du spørger A om du må tage magneterne. A er en baby og har endnu ikke lært at tale, så derfor kan han ikke svare dig. Men jeg kan se, at han ikke bruger magneterne mere, så du må gerne tage dem”. B spørger så “Er du sikker?” Jeg siger “Ja, helt sikker”, hvorefter han tager magneterne og går.

Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges gennem hele dagen og omfatter både leg, spontane og planlagte aktiviteter og rutiner. Det giver børnene mulighed for at eksperimentere, at bruge fantasien, at udvikle deres kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive kompetencer.
Genkendelighed og kendte rammer skaber tryghed for børnene. Derfor arbejder vi hele tiden med vores didaktiske overvejelser, evaluering, organisering og udvikling af vores pædagogiske praksis.

Vi har en anerkendende tilgang til børnene, idet vi mener, at børn vokser af anerkendelse samt får mod og lyst til at lære.
På Kirkebakken har vi særligt fokus på traditioner.

Kirkebakken er et gammelt hus, der rummer gamle og nye traditioner, f.eks. Smag på en farve, Syng sammen, Torvedag og Morgengymnastik. Disse traditioner kan både samle børnene i de faste grupper, men også give mulighed for leg og læring på tværs af institutionen.
Vi styrker alsidig personlig udvikling ud fra børnenes perspektiv og deltagelse i fællesskabet.

Vi ser udvikling i både planlagte aktiviteter og børneinitieret leg.
Vi skaber overblik for børnene ved at italesætte, hvad der skal ske. I alle børnehavegrupper bruger vi piktogrammer for at børnene visuelt kan se, hvad vi skal lave i dagens løb.
Via trygge rammer og kendte voksne bliver børnene mere modige og undersøgende på nye muligheder.

På Kirkebakken gør vi meget for at alle skal kende alle. F.eks. præsenteres nye børn altid på førstkommende personalemøde.

Vi arbejder med begrebet ”Børn hjælper børn” og italesætter, at alle er vigtige for fællesskabet.
Børnene lærer at passe godt på hinanden samt at tage hensyn, f.eks. passer vi godt på dem, der er mindre end os selv.
Vi giver også børnene forklaringer på, hvorfor nogen bruger høreværn, stammer eller har en mund, der driller. Herved opnår vi, at børnene får en forståelse for hinandens udfordringer.

I 2023 har vi forskellige fællesdage spredt over hele året, og mødes derudover ca. hver måned til Syng sammen.
Kirkebakken har en lang historie, og derfor er traditioner, en af de værdier, som vi vægter højt. Det er f.eks. Torvedag, Smag på en farve, Bedsteforældredag og Skt. Hans.

Vi vægter at skabe rum for ro og fordybelse, f.eks. ved at en mindre gruppe bliver inde, mens alle andre er på legepladsen. Når vi sammensætter mindre grupper, er vi opmærksomme på, at alle børn har muligheden for at indgå i mange forskellige fællesskaber.

På vores stuemøder arbejder vi blandt andet med relationscirklen, for hele tiden at sikre os, at alle børn har gode relationer til en eller flere voksne. Vi gennemgår også løbende børnenes generelle udvikling for at sikre os at alle er i god trivsel.

I vores dagligdag bruger vi hele tiden sproget. Dels verbalt ved at sætte ord på, i dialog med børnene, til samling, når vi guider, deltager i legen osv. Men vi bruger også kropssprog til både at understøtte og forstørre.

Børnenes evne til at kommunikere samt deres ordforråd og sprogforståelse har stor betydning for deres dannelse og relation til omverdenen. Vi italesætter de ting, børnene og vi voksne gør. Vi bruger piktogrammer, leger med rim og remser, synger, læser og har i børnehaven et fælles fundament i redskabet ”Hit med lyden” .
På Gult hold har de haft fokus R-lyden til ”Hit-med-lyden” til samling. Den kan være svær at producere, og derfor har de øvet at gurgle vand, da det lettere frembringer lyden. En dag skal A give en besked til den voksne. R-lyden driller, og den voksne gentager derfor sætningen korrekt samtidig med hun forstørrer R-lyden. A forstår straks hvad den voksne mener, hopper ned fra stolen og løber hen og henter sin drikkedunk. Hun tager en slurk vand og gentager R-ordet korrekt. Det anerkender den voksne naturligvis, og A smiler stolt.

I vuggestuen arbejdes der med ”Bablarne ”, samt fokusord der illustreres af foto af ordet/tingen.
Det er også en mulighed at benytte redskabet ”Sprogtrappen” der viser os barnets styrker samt svagheder og tydeliggør hvilken indsats, vi skal have i samarbejde med forældrene.

Vi sprogvurderer alle børn på 3 år. Hvis der er brug for en særlig indsats, udarbejder vi handleplaner. Børn, der har haft brug for dette, gentestes ved 5 år. Der er en pædagog i børnehaven, der har tage en efteruddannelse og derfor er sprogansvarlig. Der er også en pædagog i vuggestuen, med samme uddannelse der sprogtester alle de 3-årige kort efter de er startet i børnehaven. De to pædagoger sparrer og erfaringsudveksler med hinanden en gang i måneden og en gang årligt med lederen.

Der kan være perioder, hvor nogle børn deltager i særligt sprogfokuserede forløb i mindre grupper.

På Kirkebakken har vi gennem flere år arbejdet bevidst på at gøre børnene så selvhjulpne som muligt. Derfor har vi organiseret os således, at der er ekstra god tid til at lade børnene prøve selv, før vi tager over eller hjælper til. Det kan f.eks. være i garderoben, hvor vi hele tiden guider og opmuntrer dem til lige at prøve en ekstra gang. Det kan også være, når vuggestuebarnet selv skal kravle op på stolen eller i krybben.

Børn, der oplever motoriske succeser, får mod og lyst til at prøve en anden gang. Derfor gør vi også meget ud af at opmuntre, heppe og fejre deres sejre med dem.
Vi benytter ofte vore sal til motoriske aktiviteter, der kræver ekstra god plads.
Udenfor har vi indrettet vores legepladser, så der er mange forskellige tilbud til krop, sanser og bevægelse.

Vi sætter ofte mål op for det enkelte barn, men ikke mål, der er for store til at blive honoreret. Det betyder også, at de nogle gange øver sig, mens vi anerkender deres progression.
Vi oplevede at flere og flere børn ikke var renlige inden børnehavestart og hvilket var en udfordring, da vores fysiske rammer og ressourcer i børnehavedelen, ikke var optimale til at varetage denne opgave. Det er en stor forandring for børnene at skulle starte i børnehaven og der er meget andet, de skal bruge deres energi på at lære. Og man lærer bedst, der hvor man er mest tryg. Derfor satte vi fokus på, at børnene blev renlige mens de gik i vuggestuen.

Renligheds træning kræver et tæt samarbejde mellem forældre og institution, og derfor har vi nu gjort det til en rutine at tale med forældrene om at gøre det til et fælles fokusområde ca. 3 måneder før barnet skal starte i børnehaven, så vi sammen hjælper barnet bedst muligt.
Ikke alle børn kommer fra vores vuggestue, vi får også børn fra Dagplejen, derfor har vi udarbejdet en samarbejdsaftale for overgangen mellem Dagpleje og daginstitution.

Alle børn er ude hver eneste dag året rundt. Mange dage er vi ude flere gange, og nogle dage kan især børnehaven spise på legepladsen.

I vuggestuen er børnene meget optagede af kryb og kravl, og det er derfor en daglig aktivitet at vende træstubbe og lede efter insekter.

I børnehaven opleves naturen på nært hold både i Fritterhaven, men også på legepladsen, hvor vi bl.a. planter og sår i vores blomsterkummer.
I Fritterhaven har vi en bålplads, som flittigt benyttes.

Vi anvender iPads til at søge ny viden om naturen omkring os, ligesom vi har flere bøger om emnet. Af og til laver vi forskellige eksperimenter, f.eks. ved at fryse vand, lave regnbuer med Skitles, eller flyve med drager.
I Vejle Kommune er vi langt fremme med affaldssortering. Derfor er det naturligt for os at lære børnene om dette emne. F.eks. putter vi madresten i en særlig skål, så det kan samles i den komposterbare pose, papkasserne smides ud i papcontaineren. Dette er også en del af klimahandleplan, der ellers også handler om plantekasser, urter til frokosten, insektbo, affaldsindsamling i naturen og blomsterplantning.

På Kirkebakken er alle børn, forældre og medarbejdere vigtige medspillere, forstået således, at alle tillægges lige stor værdi for det, de bidrager med til fællesskabet. Hvert eneste individ er vigtig.
Vi har familier med forskellige baggrunde både sproglige, kulturelle og religiøse, men skelner ikke mellem forskellighederne i hverdagen.
Børnene indgår i mange differentierede fællesskaber i løbet af dagen. Det at skulle lære at tilpasse sig nye kontekster er med at danne barnet.
I løbet af året fejrer vi forskellige traditioner. Dels dem, der er at opstået gennem Kirkebakkens 55 år lange historie, men også danske kulturelle traditioner. Det kan være Fastelavn, Påske, Jul o. lign.

Vi er hele tiden opmærksomme på, hvordan vores fysiske rammer ser ud. Det er nemlig meget individuelt, hvordan vi opfatter et lokale, for hvor nogen opfatter mange ting som rod, vil andre finde det hyggeligt og imødekommende, og opleve det som om her er plads til alle.

Vores hus er over hundrede år gammelt, og derfor er det ikke højglans, man møder hos os. Derimod skal man lægge mærke til den gode stemning og imødekommenhed, der kendetegner vores institution.

Børnene har mulighed for at være legende og eksperimenterende med mange forskellige materialer, og bl.a. vores Atelier rummer masser af ting og sager, der kan inspirere børnene til at være kreative.

Alle grupper arbejder med fotodokumentation. Det kan være Piccolager som består billeder taget i løbet af dagen samt en faglig beskrivelse af den leg og læring, der har fundet sted. Disse hænges enten op i institutionen for at opfordre til dialog barn og eller sendes til forældrene via AULA. Nogle gange er det alene billeder eller små videosekvenser der sendes ud på AULA.

Når vi har fællesdage, laver vi en evaluering på de hensigter vi udarbejder forud for temaet. Det foregår på det efterfølgende personalemøde. Forældrebestyrelsen inviteres også til at komme med input. Derved sikre vi os evaluering fra både børn, forældre og personale.

Den pædagogiske læreplan evalueres en gang om året i fællesskab i hele personalegruppen, ligesom den også godkendes af bestyrelsen.

På det overordnede plan arbejder vi med strategier for institutionens virke. Til dette formål anvender vi en model kaldet Strategipilen , der er udarbejdet af forvaltningen. Strategipilen er med at sikre den rette udvikling og målstyring af vores pædagogiske praksis. Data for strategiarbejdet er hentet i rapporter fra Hjernen og hjertet, fra tilsynsrapporter, forældretilfredshedsundersøgelser mm. Vi planlægger også ud fra de indsatsområder som meldes ud fra politisk hold, samt andre fokusemner i kommunen.